Efter en god nats søvn og morgenmad mødtes vi foran vores hostel og turen gik derfra videre til den lokale metrostation. Med metro gik turen til Demachiyanagi Station. Fra stationen fortsatte vi til fods, hvor vi krydsede en flod via trædesten og kiggede efter skildpadder. Herefter så vi Ginkakuji tempel med sandhaver. Resten af formiddagen gik med at se yderligere templer, e.g. Nanzenji tempelkompleks med tilhørende zenhaver. En del af turen rundt foregik på Philosophers Path, hvor vi gik i naturskønne omgivelser langs et vandløb.
Efter frokost gik vi hen til kiyomizu-dera temple complex. Her fortalte Maria J og Rebecka om complekset, hvor vi efterfølgende fik taget gruppe billede.
I komplekset er der to sten som man skal gå med lukkede øjne imellem for at se om man har evig kærlighed. Templerne er bygget ovenpå et vandfald med hellig vand som man kan drikke af. Vandfaldet er delt op i tre dele, hvor en er godt for helbred, en er godt for held i skolen og en giver held i kærlighed. Drikker man af alle anses man for at være grådig. Her gik vi rundt i et par timer hvor efter gruppen skiltes for at finde aftensmad i mindre grupper.
Jonas K, Kristian, Kristina og Sarah
Ingen kommentarer:
Send en kommentar